6 tips til en SEO-venlig produktside

Her får du 6 tips til hvordan du kan optimere din produktside så den har mulighed for at ranke højere på Google.

1. Find det rette søgeord

Find det rette søgeord ved at se hvad folk søger efter og hvor konkurrencen er højest.

På en kategoriside for “grøn te”, kunne du f.eks. benytte et af nedenstående søgestrenge:

  • Grøn te
  • Køb grøn te
  • Grøn the
  • Køb grøn the

Laver du en søgning på Google med de fire søgetermer får du disse resultater:

150327 grøn te konkurrence

 

”Ca. resultater” angiver hvor mange andre links søgningen resulterede i, altså hvor mange SEO-links du konkurrerer med.

Google trends, hvor jeg har lavet en sammenligning af de fire ‘grøn te’-søgninger, kan du se hvilke af de fire sætninger der søges mest efter. Du kan også se at i Nordjylland er der f.eks. meget få der bruger ordet ’the’.

Ved at taste søgetermerne ind i Googles Keyword Planner*¹ kan du se at “grøn te” estimeres til at have 260 søgninger pr mdr. og “køb grøn te” 30.

Har du behov for at se hvilke ord der kan sættes sammen med dit produkt, så prøv at bruge Übersuggest.

 

*1: Keyword Planner er en del af Google Adwords. Du skal oprette en konto for at få adgang. Det er gratis.

2. Googles læseretning

Google læser din side oppefra og ned hvilket betyder at det der står øverst får en højere værdi end det der står længere nede på siden. Dette gælder både den tekst men også de links du har i din tekst.

Du bør derfor arbejde med din tekst lidt ligesom en avisartikel: Det vigtigste, selve plottet, står først og efterhånden som du bevæger dig igennem teksten bliver indholdet mindre væsentligt.

 

3. Hvordan du bruger Hx overskrifter

Hx står for H1, H2, H3, osv. og er de overskrifter du bruger på dit site. Ligesom H1 er et niveau over H2 så vurderer Google også de ord der står i H1 som værende mere væsentlige end dem der står i H2.

Derfor skal du sikre dig at din produktside består af i hvert fald en H1 og eventuelt også en H2 hvori dine søgeord på en eller anden måde indgår.

Her er produktsiden for den grønne te f.eks.:

150327 læseretning

 

 

 

 

 

Som du kan se går ordet ’grøn te’ igen i de to overskrifter i to forskellige flertalsformer. Det handler altså ikke om at der skal stå ’grøn te’ i lige præcis dén gradbøjning. Du bør, alt efter hvordan det passer ind i teksten, veksle imellem de forskellige bøjninger af ordene.

 

4. Hvordan du arbejder med din brødtekst

Efter Hx vurderer Google din brødtekst. Sørg så vidt muligt for at dine søgeord står først i det første afsnit.

Væsentligst af alt, så skal din brødtekst give mening for læseren. Du skal altså ikke skrive ’grøn te’ 20 gange, med mindre det passer ind i teksten. 20 gange ’grøn te’ giver dig IKKE 20 gange højere chance for at ranke højt på Google. Tværtimod kan keyword stuffing, som det hedder, betyde at du bliver straffet for brugen af black hat SEO og din side bliver måske slet ikke vist.

 

5. Interne link

Links viser Google hvordan internettets sider er forbundne. Links fra sider med meget trafik er mere værd end links fra døde sider.

Interne links viser Google hvordan dit site hænger sammen og link-teksten fortæller Google hvad siden handler om. Er der mange links til en af dine sider vurderes denne side som værende vigtigere end de andre.

Det er f.eks. oplagt at lave links imellem kategorisiden og produktsiderne.

Teksten du skriver i dine links bør så vidt muligt beskrive det landingssiden handler om.

 

150327 interne links

 

 

 

 

Får at få flere relevante links og bedre indgangsvinkler for brugeren kan du overveje at oprette flere kategorisider:

  • kologiske te
  • Pulver te
  • Opkvikkende te
  • Slankende te

 

6. Hvordan du skriver det link der vises på Google

Når din produktside er klar er det tid til at optimere det link der vises på Google. Linket kaldes SEO-link, organisk-link eller en snippet.

I linket gælder det om at gøre de rette personer interesserede i at komme ind på din side, ved at give dem en snas af det de kan forvente at finde på landingssiden.

Linket indeholder:

Et link på Google bygges grundlæggende op efter denne skabelon:

  • Lad søgeordet indgå i titlen
  • Lad søgeordet indgå i brødteksten
  • Afslut brødtekst med en call-to-action a la:
    • Læs mere her
    • Køb her
    • Spar 10% i dag

Lav en søgning for at se hvad dine konkurrenter skriver, og prøv så noget helt andet.

Det er f.eks. altid et godt udgangspunkt at vække følelser hos kunden:

  • Trænger du også til at slappe af med en kop grøn te?
  • Tag en halv times pause med en kop Sencha.
  • g dit vægttab med 3 kopper grøn te om dagen.

Prøv så vidt muligt at undgå ’køb billigt’, ’levering i dag’, ’gratis fragt’. Det er for så vidt gode argumenter, men det er oftest de argumenter alle de andre webshops, uanset produkt, også bruger. Kan du i stedet tale til kundens følelser, behøver du ikke at være den billigste.

 

Jeg håber at ovenstående tips hjalp dig med hvordan du kan gøre dine produktsider SEO-venlige.

 

I et senere indlæg fortæller jeg hvordan du skriver så den potentielle kunde, ønsker at købe hos dig.